Imødekommenhed

Tilbage til Big Five analyse

Personlighedstrækket "Imødekommenhed" er forbundet med tendensen til at vægte andres interesser op mod egne. Faktoren opdeler målingen i tre hovedkategorier:

Udfordrende: Mennesket forsvarer direkte egne behov og interesser og kan virke kompromisløs.

Forhandlende: Mennesket afvejer nøje egne interesser og behov mod andres, stræber efter kompromis.

I stand til at tilpasse sig: Vedkommende er omhyggelig med at tage hensyn til andres interesser, oftebekostning af egne.

Faktoren har 5 underliggende facetter, der til sammen udgør faktoren, dog vægtes de forskelligt:

  • Tjenestevillighed: Hvor meget personen interesserer sig for andres behov og interesser.
  • Konsensus: Hvor meget forsøger mennesket at undgå meningsforskelle.
  • Anerkendelse: Hvor meget stræber personen efter personlig anerkendelse.
  • Tillid til andre: Hvor let har personen ved at stole på andre.
  • Takt: Hvor omhyggeligt vælger mennesket sine ord.

Tjenestevillighed:
I hvilket omfang fokuserer personen på andres behov eller interesser. Mennesker med høje scorer er mere opmærksommeandres behov og aflyser eller udsætter personlige aftaler for at tilfredsstille andre. Mennesker med lave scorer fokuserer mere på egne behov, deres adfærd er præget af egne stærke meninger. De har præference for at tale frem for at lytte, og de er parate til at afbryde andre.

Konsensus:
Her måler Big Five på, hvordan vedkommende reagerer i en konfliktsituation. Personer med høje scorer er tilbøjelige til at undgå konflikter, undgå aggressioner og tilpasse sig andre. Personer med lave scorer er kategoriske, konkurrenceorienterede og nyder at overtale andre. De vil hellere konkurrere end samarbejde og har ingen problemer med at udtrykke vrede.

Anerkendelse:
Facettet måler på i hvilket omfang, mennesket har brug for anerkendelse. Personer med høje scorer er stille, pålidelige, og ønsker sjældent at stå i rampelyset. De mener oprigtigt, at anerkendelse skal deles med andre. De er beskedne og kan være selvudslettende, men mangler aldrig nødvendigvis selvværd eller selvtillid. Personer med lave scorer har brug for ros og anerkendelse, føler sig overlegne og kan virke indbildske og arrogante.

Tillid til andre:
Hvor meget tror individet på, at andre gør, hvad de siger. Personer med høje scorer går ud fra, at andre er ærlige og har gode hensigter. De stoler på, at andre gør, hvad de har lovet. Personer med lave scorer er mere kyniske og skeptiske og går ud fra, at andre måske er uærlige eller upålidelige.

Takt:
Hvor opmærksom er personen på, hvordan det, som vedkommende siger, påvirker på andre. Personer med høje scorer gør på en mere taktfuld og høflig måde opmærksom på, hvis de er uenige i noget. De er fleksible i omgangen med andre og gode til at facilitere diskussioner. De sikrer, at andre har en følelse af, at de aldrig behøver at være bange for at komme med information eller deres mening. Personer med lave scorer er mindre taktfulde, høflige og sensitive, når de er uenige med andre. De tager sjældent de store hensyn til andres følelser om, hvad de siger til dem.

Sammenlagt udgør de ovenstående facetter faktoren Imødekommenhed.

Big five med SalgsPiloterne og MenneskeKenderen
Baggrund, teori, faktorer & facetter forklaret

Bliv klogereBig Five

Vælg, hvor du vil starte på din rejse ind i forståelse af Big Five og Femfaktor personlighedsanalysen!