“Det er egentlig rasende nemt: Du sætter dig ned og taler med mennesket overfor dig!”
I denne episode af SalgsPiloternes Podcast har jeg besøg af Thomas Egeskov Christiansen, Partner i digital transformation hos itm8.
Thomas er ophavsmand til citatet ovenfor, og det er sådan, han går til salg. Han har altid været sælger, har aldrig villet lave andet – og nu rapporterer han fra salgets frontlinje i denne podcast.
- Hvad gør Thomas før mødet med en kunde?
- Hvilke helt konkrete spørgsmål stiller han?
- Hvorfor er han så kræsen i forhold til, hvem der skal have lov til at være i hans pipeline?
- Hvad har struktur med det hele at gøre?!
Hør svarene på dette (og utroligt meget mere) i min dynamiske samtale med Thomas Christiansen.
God fornøjelse!
Tony