
Pilot i SalgsLedelse
At lede salget og sælgere er alt andet end let. Det er en evig balancegang mellem selv at handle - og skabe resultater igennem sælgere og hele virksomheden.
Gå ombord på 2 x 2,5 dages ledelsesuddannelse med "Pilot i Salgsledelse". Du og dine salgsleder-kolleger får masser af input til at lede og skabe salgsresultater.





Salgsleder-uddannelse for dig og dine kolleger
Modul 1: Dag 1 kl. 17 - Dag 3 kl. 16
Modul 2: Dag 1 kl. 17 - Dag 3 kl. 16
Pilot i SalgsLedelse er en uddannelse, der udfordrer dig og dine salgsleder-kolleger, jeres holdninger og selvindsigt i forhold til både ledelse og salg i jeres virksomhed. Mellem de to moduler er I tilbage i ledelsesdriften og implementerer læringen fra de første 2,5 dage og kan justere planen for jeres fremtidige ledelse i virksomheden.
I skal kun vælge at deltage i Pilot i SalgsLedelse, hvis I er åbne for at flyve ud på en udfordrende tur i jer selv som ledere, jeres holdninger til ledelse, og hvis I alle har et oprigtigt ønske om udvikling af salgsledelsen i virksomheden.
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. Det er der i praksis!
På uddannelsen forholder vi os kun til, hvad der reelt og beviseligt virker i salgsledelse. Abstrakte teorier og modeller er bevidst fravalgt til fordel for konkret praksis, der har bevist sit værd ude i den konsekvente og nådesløse (salgs-)virkelighed.
Sammen flyver du og dine kolleger ud i de metoder og teknikker, der har en enorm indflydelse på ledelse af salg og sælgere.
Efter de 2 moduler er jeres fysiske og mentale værktøjskasse fyldt med ny viden, nye værktøjer og især nye (selv-)indsigter i ledelsen af salget.
Pris 165.000 kr. for 4-16 deltagere for 2 x 2,5 dages undervisning, materialer, lærebogen Salgets Virkelighed etc. Plus moms og hotel.

Tony Evald Clausen
Jeres underviser er en af landets dygtigste og mest erfarne salgsundervisere, Tony Evald Clausen.
Før Tony blev selvstændig, havde han stillinger som Area Sales Manager, Sales Manager, Sales & Marketing Manager, Marketing Director og Managing Director. Han har derfor mange kilometer i benene, når det handler om at lede sælgere.
I 2010 startede han SalgsPiloterne, hvor han har undervist, uddannet og vejledt sælger og salgsdirektører i utallige brancher og lige så mange størrelser.
Forvent 2 x 2,5 dage med ærlig, kærlig og direkte tale - og med humor og god energi.
Glæd jer!
Målgruppe
Salgsuddannelsen Pilot i SalgsLedelse er skabt til større B2B-virksomheder, som har minimum 8 ledere, der leder sælgere, rådgivere, konsulenter og andre, der - uanset titel - sælger virksomhedens produkter eller ydelser.
I er nysgerrige, kan lide at blive udfordret og lære nyt. I er indstillet på, at I på salgsleder-uddannelsen kan få ledelsesteknikker og -metoder, der udfordrer den måde, I leder sælgerne på i dag, fordi "den, der nægter at blive bedre, ophører med at være god!"
På SalgsPiloternes Pilot i SalgsLedelse får I en dybere indsigt i salgs- og ledelsespsykologi og får masser af tekniske ledelsesværktøjer til at forbedre og opdatere jeres viden om salg og salgsledelse.
Uddannelsens indhold
Modul 1
Salg og købsledelse: En helt anden mental måde at forholde sig til salg og kunderejsen på
Driftscirkler: Hvordan mennesket automatisk drifter ineffektivt, og hvad I kan gøre ved det
At være leder: Leder I som jer selv eller som den ledelse, I har modtaget - formelt og uformelt?
Komfortzoner: Vi elsker det, vi kender! Udenfor jeres mentale komfortzoner ligger der masser af potentiale
Ledelse som fag: Empirisk indsigt i, hvordan ledelse bliver modtaget, og hvad I kan gøre!
Lederstilsanalyse: Analyse af jeres ledelsesstil igennem selvrapportering og kollegernes feedback
Emotionel intelligens: Enhver handling, tanke og ord er resultatet af følelser - at forstå følelser er at forstå mennesker!
Egen ledelsesplan de næste måneder
Modul 2
Kvalificering: Videnskabelig og effektiv kvalificering af både medarbejdere og kunder
Salgslederens målepunkter: Konkret system til at måle, vægte og sikre sælgernes effektive salgsindsats
Segmentering: Vægtet kunde- & handlingssegmentering
Motivation og styring af medarbejdere samt værktøj til udviklingssamtaler
Mersalg: Sådan bygger I organisationen til naturligt og effektivt mersalg, uden at presse hverken sælgere eller kunder
Rabatter: Værktøjer til synliggørelse af rabatter versus dækningsgrad for medarbejderen
Seks trin til god dialog: Værktøj til bedre samtaler med medarbejderne
Resultatformlen: Metode til at måle indsatsens sandsynlige resultat i fremtiden
Lønsomhedstræet: System til konsekvent analyse af lønsomhed på alle niveauer
Smagsprøver fra uddannelsen
Tidligere deltagere udtaler
"Jeg fik en overraskelse, for da jeg kom, var jeg helt sikker på, at jeg søgte værktøjer. Men det var psykologien, der gav mig mest. Det var en øjenåbner for mig".
- Peter Thomsen, Partner, Morning Train
"Inspirerende og med mange gode værktøjer, som kun er noget værd, når man selv bruger dem! Fik flyttet på en masse grænser - provokeret og presset på en positiv og konstruktiv måde."
- Hans-Peter Noer, Regionschef, JobTeam
"Uddannelsen levede fuldt op til mine forventninger. Jeg føler, jeg kan blive en bedre leder efter denne uddannelse".
- Benny Thomsen, CEO, Spica Technology
"Tony har igen formået at få mig til at slå autopiloten fra og nytænke min måde at være leder - og sælger. Det er fedt at blive udfordret!
Han har en fantastisk evne til at gøre teorien anvendelig i praksis ved at komme med gode eksempler fra hverdagen."
- Thomas Egeskov Christiansen, salgschef, JDM
Sagt om Pilot i Salgsledelse

Overblik
- 57 lektioner over 2 x 2,5 dage
- Konkrete salgsledelsesværktøjer
- Mentale salgsledelsesværktøjer
- Lærebogen "Salgets Virkelighed"
- Alt materiale på PDF
- Diplom
Hvorfor investere i Pilot i SalgsLedelse?
Salgslederne får blandt andet:
- Indsigt i salgsledelse som decideret fag
- Personlig lederstilsanalyse
- Metoder til motivation af medarbejderne
- Værktøj til kvalificering af kunder og medarbejdere
- Salgslederens målepunkter
- Viden om rabatter og mersalg
- System til konsekvent analyse af lønsomhed på alle niveauer
- og meget mere ...
Salg er afgørende for jeres virksomhed, det siger sig selv. Når alle jeres salgsledere får samme uddannelse, træder de ud af eventuelle siloer og får alle muligheder for at gå samme vej, med de samme værktøjer i hånden.
Har det værdi for jeres virksomhed?
Den, der nægter at blive bedre, ophører med at være god!
Klar til uddannelse i salgsledelse?
Kontakt os med alle jeres spørgsmål
- vi glæder os til at snakke med jer!
Første ledige: 41214121
Lone: 25244121 - lone@salgspiloterne.dk
Tony: 20166250 - tony@salgspiloterne.dk