På salgsuddannelsen Boot Camp er der en øvelse jeg kalder knappehulsøvelsen.
Hver deltager får en pind med en snor, som jeg sætter fast i et knappehul. Opgaven er at få pind og snor ud af knappehullet uden at ødelægge nogen af delene. En lille, enkel og konkret opgave.
Og så ser jeg på, hvad der sker.
De fleste prøver en måde. Den mislykkes. Så prøver de den samme måde igen – lidt hurtigere, lidt hårdere.
Den mislykkes igen.
Så prøver de igen.
Og igen.
Resultatet er det samme. Igen og igen. Pind og snor bliver siddende i knappehullet. De gentager en løsning, de allerede ved vil mislykkes. Men de håber, at den på magisk vis alligevel til sidst lykkes… og de tager altid fejl.
De fleste giver op. De slår ud med armene og beder mig vise løsningen – nogle bliver også lidt sure.
Enkelte bliver ved. De prøver mange forskellige måder… og lykkes.
Deltagerne er dygtige, kompetente mennesker.
Mange af dem har solgt i årevis. Men i øvelsen sidder de fast i det samme mønster, som jeg ser i det jeg kalder traditionelt præsentationsbaseret salg.
Du kender det fra salget
Sælgeren holder mødet. Præsenterer produktet, fortæller, hvad det kan, og viser sin 43 siders PowerPoint, cases og fordele. Taler, fægter, viser billeder, grafer og data. Kunden lytter, nikker – og er ubeslutsom.
Så præsenterer sælgeren lidt mere. Endnu en case, endnu en fordel, endnu et møde med en ny præsentation.
Kunden
er
fortsat
ubeslutsom.
Salg mislykkes mere end det lykkes, det meste af tiden…
Det er traditionelt præsentationsbaseret salg. Det, vi altid har gjort. Hypotesen er enkel: Præsenterer du godt nok, køber kunden. Ellers har du fejlet i din præsentation.
Og effekten? I bedste fald bliver 30% af tilbuddene på nysalg til ordrer. Lad os være generøse og sige 50%. Så ender 50-70% af indsatsen med ingenting.
“Det er bare sådan, det er. Lav flere tilbud. Salg er hårdt!” siger tilhængerne af traditionelt salg.
Men 30-50% er lavt. Hvis en mekaniker kun får 30-50% af bilerne til at køre, vil man aldrig kalde mekanikeren for en succes. I salg har vi bare vænnet os til det – og fortsætter med det samme.
Til sidst går sælgeren derfra med en fornemmelse af, at kunden “bare misforstod det hele” eller endnu værre, at sælgeren på en eller anden måde har fejlet i at forklare produktet.
Men det var sælgeren, der sad fast i at insistere på at præsentere, i stedet for at lytte, spørge og lære. På trods af at datasættet er tydeligt for alle i salg. Langt det meste af indsatsen er forgæves. Alligevel gør sælgere det, sælgere plejer at gøre, og håber på et andet resultat.
Men håb er ingen strategi – og bruger du det som én, er det den dårligste, du kan vælge!
Hvorfor vi bliver ved
Psykologien har et navn for det. Når du har lært én måde at løse en opgave på, bliver du ved med at bruge den – også når du ved der findes en langt nemmere måde. Fænomenet kaldes Einstellung-effekten – på dansk indstillingseffekten: Når du først er “indstillet” på én måde at løse noget på, overser du alle andre, selv når du har data på at de andre er lettere eller bedre.
For sælgere er det en særlig udfordring. Vi har en tilegnet måde at åbne et møde på og tale om produkterne på og stille de samme (lukkede) spørgsmål.
De har før virket, eller det føler vi de har, og derfor stoler vi på dem. Men det, der virkede hos én kunde, kan sagtens have den modsatte effekt hos en anden fordi… kunder er mennesker og mennesker er forskellige.
Hvorfor gentager mennesket, og sælgere, metoder der enten giver et andet resultat end det ønskede eller mindre?
Den korte forklaring er at der sker tre ting når du gør noget du plejer at gøre, men resultatet udebliver:
For det første bliver du følelsesmæssigt involveret. Et “nej” føles personligt. Især efter du har brugt tid og energi på kunden, eller når du er bagud på budgettet… eller efter en nuluge, eller nulmåned… for S#### da, så køb dog!
Pludselig handler interaktionen mere om at du “vinder” og får “ret” end om kundens behov. Been there done that. Never to be repeated… eller det arbejder jeg i hvert fald på.
For det andet tænker du dårligt under pres. Frustration er en afart af stress. Under stress svækkes aktiviteten i din præfrontale cortex, den del af hjernen, der står for overblik og evnen til at tilpasse sig situationen. Forskning viser at hos mennesker under pres overtager de automatiske og vanestyrede dele af hjernen kontrollen. Vi falder tilbage på vores standardreplikker, fordi det kræver mindst af hjernen. Du får tunnelsyn og hører meget mindre af det, kunden faktisk siger.
For det tredje er det svært at indrømme, at din metode slår fejl. Når jeg ser mig selv som en god sælger, er det behæftet med stort ubehag at erkende, at mit bedste argument preller af. Ubehaget er så stort (ubevidst) at du forsøger at finde årsagen uden for dig selv. “De var for tidligt i processen”, “De vil ikke have forandring”, “De overser værdien”. En meget sjovere fortælling, end at min metode er ineffektiv.
Jo mere du har investeret i en beslutning, jo mere holder du fast i den. I salg betyder det, at jo længere du har kørt på med traditionelt præsentationsbaseret salg, jo sværere er det at skifte til den anden metode.
Salg er langt mere et spørgsmål om følelser end om logik – det gælder både for kunden og sælgeren.
Frustration er problemet – følelser er en ressource
En god sælger har brug for sine følelser. Vi har brug for følelser for at kunne træffe beslutninger overhovedet. Ideen om at beslutninger er bedst uden følelser er noget vrøvl… men ideen føles god. Plus at mennesker i en positiv stemning løser kreative opgaver markant bedre. Salgs- og købssituationen på noget nyt ER en kreativ proces!
Frustration er problemet – aldrig følelserne. Et menneske under pres tager oftere dårlige beslutninger. Både sælgere og kunder bliver dårligere til at se mulighederne under følelsesmæssigt pres. En kunde, der føler sig hørt og tryg, tænker mere åbent. En sælger der føler sig tryg lytter mere til kunden og har kundens bedste langt mere i fokus end sit eget.
Problemet er altså frustration og pres. Følelserne er en ressource når de bliver brugt korrekt og bevidst.
Sælg som en videnskabsmand
Jeg har længe argumenteret for at gå til salgssituationen, som en forsker går til et eksperiment.
I videnskaben står en teori stærkt, når den forudsiger resultaterne bedre end alternativerne.
Traditionelt præsentationsbaseret salg er også en teori: Præsenterer du godt nok, køber kunden.
Den teori rammer rigtigt i 30-50% af tilfældene. En forsker ville for længst have sat en ny teori på prøve.
Husker du, hvem der lykkes med knappehulsøvelsen? Dem der prøver flere forskellige måder… og bliver ved indtil det lykkes.
En forsker elsker mislykkede forsøg, fordi forskeren kan lære af fejlen. Hellere erkende en dårlig teori end at gentage ineffektivitet i blinde. Forskeren (og sælgeren) spørger, hvad resultatet og datasættet fortæller, og justerer derefter.
”Enhver videnskabsmand bør blive begejstret, hvis det bliver påvist, at vedkommende tager fejl. […] Det betyder, at man har lært noget.” — Brian Cox
Jeg har lavet et skema du kan bruge til at lære af dine fejl som en videnskabsmand. Jeg kalder det De-briefing af dig selv
- Hvad skete der?
- Hvordan skete det?
- Hvorfor skete det?
- Hvad følte jeg?
- Hvad lærte jeg?
- Hvad vil jeg ændre?
- Hvad gør jeg fremover?
Du kan hente det gratis – jeps helt uden betaling… bortset fra at du skal betale med din indsats og din opmærksomhed. Hent det, når du trykker her!
Når du bevidst udfylder det, får du det på afstand. Du går fra at være i frustrationen til at kigge på den udefra.
Mønstrene bliver tydelige. Du får sværere ved at bilde dig selv ind, at det 5. møde med samme præsentation og de samme lukkede spørgsmål er noget nyt, og at det er kundens hjerne der er fucked up.
Du flytter samtidig fokus fra dig som menneske til din metode. Det er tilgangen og metoden, der fejlede – og tilgange og metoder kan justeres og forfines. En noget lettere opgave end at forsvare dit selvbillede.
Stil spørgsmål i stedet for at presse
ÉN handling virker næsten altid, når du sidder fast. Stil spørgsmål!
De deltagere der lykkes med knappehulsøvelsen, stiller sig selv masser af spørgsmål:
“Da jeg gjorde det, hvad skete der så?” “Har jeg prøvet alle muligheder?” “Hvad mangler jeg at gøre?”
Når kunder er ubeslutsomme, er det fristende at præsentere en gang til. Men et bedre træk er at undersøge: “Hvad stopper jer i at tage en beslutning?” eller “Hvorfor købe noget nyt?” (Købsledelse bruger faciliterende spørgsmål FØR præsentation).
Du går fra at fremvise, forklare og forsvare produktet til at forstå kundens situation. Du får ny information og kunden tænker mere over sin situation og dermed får I begge fokus for at se umuligheder eller muligheder.
Det er kernen i Købsledelse: spørgsmål frem for præsentation. Du leder kunden til et valg, et tilvalg eller et fravalg – hurtigt og så neutralt som muligt. I stedet for at sælgeren styrer samtalen mod sit eget selviske mål, hjælper sælgeren køberen med at lede sig selv frem til en beslutning.
Køberen bliver ekspert i sit eget behov, og sælgeren bliver den, der stiller de rigtige åbne faciliterende spørgsmål.
Det virker af flere grunde. Kunden føler sig hørt og bliver mindre presset. Du som sælger slipper for at sidde fast i din præsentationsteknik og rutiner. Sammen finder I frem til en løsning, som kunden selv har været med til at forme – og derfor både har ejerskab til og tror på.
Og tallene taler deres tydelige sprog. Min konvertering på nysalg ligger på 75% fra tilbud til ordre. Fordi jeg turde prøve noget nyt – og lykkedes.
Den teori forudsiger resultatet markant bedre end alternativet.
Hvorfor du skal træne det, før du står over for kunden
Du kan tænke: Det giver mening, men når jeg sidder i samtalen, er det svært at huske det hele. Du har ret – det er svært. Det er netop min pointe.
Når frustrationen kommer, falder du tilbage på det, du har trænet. Hvis du har trænet at argumentere, argumenterer du. Hvis du har trænet at spørge, spørger du. Under pres er det dine vaner, der styrer – mere end din viden.
Et udbredt citat lyder:
Man rejser sig ikke til begivenheden, man falder til det niveau man har trænet på.
Du skal gøre mere end at læse om Købsledelse, faciliterende spørgsmål og spørge- og lytteteknik. Du skal træne. Træne til det sidder på rygmarven. Først der kan du automatisk trække på det, når det gælder.
Hvilket er grunden til at knappehulsøvelsen fungerer så godt. Øvelsen giver en konkret oplevelse af, hvordan hjernen låser sig fast. Når deltagerne har mærket det med en pind og en snor, genkender de det langt lettere ude i salgets virkelighed. Når de kan genkende det, kan de også gøre noget ved det. Viden forpligter.
Evaluér som et team
Den videnskabelige tilgang bliver endnu stærkere, når den bruges i fællesskab. En sælger, der sidder alene med sine noter, kan stadig overse sine egne mønstre. En kollega, der var fraværende i samtalen, ser ofte det, man selv overser – fordi hun står uden for den følelsesmæssige involvering.
Et godt salgsteam kan derfor med fordel bruge ti minutter på salgsmødet til at gennemgå en samtale, der gik anderledes end håbet. Formålet er at undersøge – frem for at finde en syndebuk: Hvad blev der gjort? Hvad skete der? Hvad kunne vi prøve næste gang?
Når det bliver en fast vane, bliver et nej til data frem for et nederlag. Data kan man blive klogere af. Du vil gerne være klog, ikk?!
Det sværeste er at indrømme
Når deltagerne på Boot Camp endelig får pind og snor ud af knappehullet, griner de altid. Fordi løsningen er så enkel, når man først kender den.
Sådan er det også i salgets virkelighed. Manglende viden er sjældent det der holder os tilbage. Manglende afstand til vores egen frustration er.
Vil du træne det?
På SalgsPiloternes Boot Camp træner vi præcis det: Købsledelse, spørgeteknik, facilitering, kvalificering, effektive tilbud og en kortere salgsproces. Det er 60 lektioner over to moduler på en måned, og du afslutter som Pilot i Salg med sølvvinger og diplom.
Hvornår næste hold har take-off kan du se, når du trykker her!
Ring til mig på 20 16 62 50, når du er klar til at gøre salg på en ny måde – jeg er klar til nye piloter i salg.
Kilder
- Arnsten, A. F. T. (2009). Stress signalling pathways that impair prefrontal cortex structure and function. Nature Reviews Neuroscience, 10, 410-422.
- Damasio, A. R. (1994). Descartes’ Error: Emotion, Reason, and the Human Brain. New York: Putnam.
- Festinger, L. (1957). A Theory of Cognitive Dissonance. Stanford University Press.
- Isen, A. M., Daubman, K. A. & Nowicki, G. P. (1987). Positive affect facilitates creative problem solving. Journal of Personality and Social Psychology, 52(6), 1122-1131.
- Luchins, A. S. (1942). Mechanization in problem solving: The effect of Einstellung. Psychological Monographs, 54(6).
- Staw, B. M. (1976). Knee-deep in the big muddy: A study of escalating commitment to a chosen course of action. Organizational Behavior and Human Performance, 16(1), 27-44.