Big Five baggrund & teori

Hvorfor, hvordan & hvorledes

Tilbage til Big Five analyse

Hvad er Big Five (femfaktor-modellen)?

Femfaktor-modellen, populært kaldet Big Five, blev udviklet i 1990'erne og tager udgangspunkt i to grundliggende antagelser:

Ord
versus personlighed
Den første antagelse er, at det menneskelige ordforråd har indfanget væsentlige elementer i, hvordan vores personlighed er. Ideen er, at menneskelig kommunikation er af så stor social karakter, at sproget grundliggende handler om os selv og andre mennesker.
Under sprogets udvikling er der skabt et ordforråd, der reelt beskriver de forskelle og ligheder, der findes i personlighederne. Antagelsen er, at de ord, vi vælger, er et udtryk for vores personlighed.

Spørgsmål
Den anden antagelse er, at man kan få adgang til viden om personligheder i sproget ved enten at stille mennesker spørgsmål eller bede dem vælge mellem forskellige sætninger eller tillægsord.
Da forskerne gennemførte forsøg med ord, sætninger og spørgsmål, viste det sig, at resultaterne var både gyldige og pålidelige over tid. Når mennesker bliver stillet de samme spørgsmål over tid, bliver resultaterne ensartede, og klynger danne, som passer ind i femfaktor-modellen for personlighed. Læs mere om faktoranalyse, når du trykker her!

Den gode psykometriske model
Videnskabeligt skal en gyldig psykometriskemålemetode opfylde følgende betingelser:
● Den skal kunne forudsige de samme ting, som andre lignende målemetoder forudsiger.
● Den skal kunne måle noget unikt, som andre psykometriske målemetoder er ude af stand til.
● Den skal have praktisk værdi og kunne hjælpe individet til at forstå noget vigtigt.

Big Five er i stand til at opfylde alle ovenstående betingelser og bliver i dag anset som standarden for alle andre psykometriske målemetoder. Hovedparten af kliniske psykologer bruger Big Five som den eneste psykometriske målemetode på personlighed, fordi den er præcis, pålidelig og gyldig over tid.

Femfaktor-modellen på tværs af kulturer og sprog
Efter Big Five blev udviklet, ønskede forskere at finde ud af, om strukturen fortsatte på tværs af kulturer og sprog, eller om den kun var gyldig i en vestlig, engelsktalende sammenhæng. For at teste det, oversatte forskerne de engelske spørgsmål til andre sprog og fandt ud af, at klyngerne igen opstod i fem faktorer. De forsøgte også at bruge spørgsmål fra andre sprogs ordforråd og fandt igen, at femfaktor-strukturen viste sig. Netop ensartetheden i resultaterne er bevisgyldigheden og pålideligheden af ​​Big Five.

Big five opdeler personligheden i fem faktorer:

Kombinationen af de fem faktorer og de underliggende facetter beskriver hele den del af personligheden, som videnskaben er i stand til at måle for nuværende.

Big Five sætter måleresultaterne for hvert individ op imod alle de, der har taget analysen. Man kan dermed se, hvor mennesket ligger på en faktor eller et facet i forhold til hele menneskeheden i hvad der kaldes Normalfordelingskurven. Analysen måler altså et resultat for et individ op imod hele gruppen af mennesker (Normgruppen), der har taget analysen. 

Big Five opdeler scoren for hver faktor og facet i fem grupper:
--7% hvor personlighedstrækket, der måles på, er mindst udtalt i forhold til flertallet i normgruppen
-24% hvor personlighedstrækket er mindre udtalt i forhold til flertallet i normgruppen
38% hvor personlighedstrækket, der måles på, er udtalt som hos de fleste i normgruppen
+24% af normgruppen hvor personlighedstrækket er mere udtalt i forhold til flertallet i normgruppen
++7% hvor personlighedstrækket er meget mere udtalt end hos alle andre i normgruppen

Eksempel 1: En person scorer 50 i faktoren: Behov for stabilitet. Med en score på 50 ligger personen i midten af normalfordelingskurven.
Med andre ord: I et rum med 100 mennesker har personen samme personlighedstræk som de 38 andre i rummet, det vil sige flertallet. Personen vil dermed ligne flertallet af mennesker på Behov for stabilitet. Konsekvensen er, at personen enten oplever sig selv, eller bliver oplevet af omverdenen, som de fleste "normale" mennesker (gennemsnittet) på Behov for stabilitet.

Eksempel 2: En person scorer 30 i faktoren: Behov for stabilitet. Med den score ligger personen i de yderste 7% af normalfordelingskurven.
I et rum med 100 mennesker har personen samme udtalte personlighedstræk som de 7 andre i rummet, det vil sige mindretallet. Personen vil dermed have et mindre behov for stabilitet end de 93 andre mennesker i rummet. Konsekvensen er, at personen enten oplever sig selv, eller bliver oplevet af omverdenen, som meget mindre ængstelig end "normale" mennesker (gennemsnittet).

Big Five har bevist sin overlegenhed i forhold til alle andre psykometriske målemetoder på personlighed og indeholder en statistisk pålidelighed, der gør, at man kan måle et menneskes resultat op mod hele menneskeheden. I SalgsPiloterne og MenneskeKenderen bruger vi femfaktor-metoden, der teknisk benævnes Neo-Pi-R.

Baggrund, teori, faktorer & facetter forklaret

Bliv klogereBig Five

Vælg hvor du vil starte på din rejse ind i forståelse af Big Five og Femfaktor personlighedsanalysen!

SalgsPiloternes Lufthavn

Videnslounge

  • Alle
  • Den skrevne blog
  • Videobloggen
  • Gratis værktøjer