Udadvendthed (Ekstrovertisme)
Tilbage til Big Five analyse
Personlighedstrækket "Udadvendthed" er forbundet med positive følelser. Faktoren måler på i hvilket omfang, vi aktivt holder kontakten med andre mennesker. Faktoren opdeler målingen i tre hovedkategorier:
Indadvendt: Personen foretrækker at være alene og i sit eget selskab. Individet er stille. Undgår lederroller og giver plads til andre i gruppediskussioner.
Både ud- og indadvendt: Mennesket har det lige godt alene som sammen med andre. Personen maser sig dog aldrig frem, men tager kommandoen når det er nødvendigt.
Udadvendt: Mennesket tager aktivt kontakt til andre. Opleves som varm, entusiastisk, beslutsom og energisk.
Faktoren har 5 underliggende facetter, der til sammen udgør faktoren, dog vægtes de forskelligt:
- Varme: Om man omgås andre på en venlig og personlig måde.
- Omgængelighed: Hvor let og hvor ofte, personen søger andre menneskers selskab.
- Energiniveau: Det energiniveau og arbejdstempo, som individet udviser.
- Styring: Hvor meget personen tager ledelsen og styringen.
- Ligefremhed: Hvor meget personen udtrykker sin mening direkte.
Varme:
Måling på i hvilket omfang positive følelser formidles til andre. Personer med høje scorer er varme og imødekommende. De kan lide at skabe følelsesmæssige bånd og får let kontakt med andre. Personer med lave scorer er mere formelle og reserverede. De holder en større distance end mennesker med høje scorer. Dog er det aldrig nødvendigvis lig med, at de er fjendtlige eller uden empati.
Omgængelighed:
Her måler Big Five på behovet for at arbejde og være i grupper frem for alene. Personer med høje scorer kan lide at arbejde og være i grupper og nyder andres selskab. Mennesker med lave scorer fortrækker at arbejde alene. De holder sig mere for sig selv og tager sjældent initiativ til at søge selskab. Nogle gange undgår de bevidst sociale aktiviteter.
Energiniveau:
Hvor meget har mennesket brug for at være fysisk aktiv. Personer med masser af energi kan kendes på deres høje tempo og dynamik. Energiske mennesker lever deres liv i et højt tempo. Personer med lave scorer er rolige og fokuserede og mere afslappede, dog aldrig at forveksle med at være langsom eller doven.
Styring:
I hvilken grad er personen tilbøjelig til at påtage sig ansvaret for at instruere, kontrollere og vejlede andre og til at uddelegere til andre. Personer med høje scorer opsøger aktivt muligheder for at give instruktioner til andre. De tager uden tøven ordet og er ofte ledere af en gruppe. Personer med lave scorer foretrækker at holde sig i baggrunden, lader andre føre ordet og har en mere ’tilbagelænet’ indstilling.
Ligefremhed:
Her måler Big Five på i hvilket omfang, mennesket udtrykker sine meninger direkte. Individer med høje scorer udtrykker deres mening, uanset om de bliver spurgt om den eller ej. De opleves ofte som dominerende, bestemmende og kontrollerende og tager uden tøven ordet. Individer med lave scorer er mere tilbageholdende med at give deres mening til kende. De foretrækker at holde sig i baggrunden og lade andre tale.
Sammenlagt udgør de ovenstående facetter faktoren Udadvendthed.
Bliv klogere på Big Five
Vælg, hvor du vil starte på din rejse ind i forståelse af Big Five og Femfaktor personlighedsanalysen!
Videnslounge
- Alle
- Den skrevne blog
- Videobloggen
- Gratis værktøjer